Jeg-støttende samtale

Med Jeg-støttende samtale inddrager vi borgerne gennem positivt samspil (god dialog, ærlighed, tydelighed, frivillighed), så der skabes grobund for indre udvikling og forandring. Vi har i dialogen fokus på åbne spørgsmål frem for lukkede (ja/nej) spørgsmål. Vi har motiverende samtaler efter en planlagt struktur (ugeskema) i forhold til den enkelte borgers behov (ugevis, daglig basis e.l.). Denne systematik tilfører over tid borgeren en større selvindsigt, f.eks. i forhold til misbrug, kompetencer, ressourcer, ønsker o.l.

Samtidig har vi spontane samtaler ud fra borgernes forudsætninger, disse kan f.eks. afholdes i det fri, på en køretur, i egen bolig e.l. Der laves et kort referat af samtalerne i dagbogsnotatet, og der følges altid op på aftaler.

ADL- træning

ADL står for Almindelig Daglig Livsførelse, og selvom det måske lyder kompliceret og fint, så er det slet ikke tilfældet. Det handler om, at du får praktisk og brugbar undervisning og træning i, hvordan du klarer hverdagen på selvstændig vis.

ADL rummer træning inden for hverdagsaspekter så som:

• Rengøring og vedligeholdelse af eget hjem
• Privatøkonomi
• Medborgerskab
• Ungdomsmiljø og relationer
• Fritidsliv
• Sundhed
• Personlig hygiejne
• Madlavning

I træning af ADL-færdigheder lægger vi vægt på at gøre det uoverskuelige overskueligt. For personer med autisme er det en stor hjælp på forhånd at kende svaret på alle hv-spørgsmål, inden man går ind til en opgave:

• Hvad er det,
• hvorfor skal jeg gøre det,
• hvordan bærer jeg mig ad det, og hvor lang tid varer det?

Det hjælper vi med at give svar på, uanset om det handler om at lægge et budget eller vaske sit tøj.

Low Arousal

Med metoden Low arousal handler det om at kravtilpasse til den enkelte i dette øjeblik, ikke stille ultimatum, men altid give borgeren en udvej. Vi tror på at mennesker som udgangspunkt gør deres bedste. Også når de er i affekt og deres adfærd ændres, da må vi se på rammerne og de pædagogiske metoder i tilgange til borgeren.

Borgere med udfordrende adfærd har vanskeligere ved at tage vare på sig selv, end mennesker almindeligvis har. De har sværere ved at genkende, udtrykke og regulere deres følelser, de har problemer med at forstå sammenhænge i det, der sker omkring dem, og de kan have så vanskeligt ved at adskille egne og andres følelser.

Metoden Low arousal giver borgeren en oplevelse af at blive hørt, set, forstået og mødt også i situationer, som er svære at takle. Ansvaret for at nedbringe den udfordrende adfærd placeres i denne metode hos omgivelserne herunder medarbejderne og rammen.

Konkret benytter vi metoden Low arousal ved:

• At møde vi borgeren med en nærværende og ro givende adfærd, hvor den enkelte vil opleve sig set, hørt og forstået, som dét menneske det er.
• At danne trygge relationer og har fokus på ressourcer, så borgerne ved hjælp af gode rutiner får en oplevelse af selvkontrol og egen mestring.
• At inddrage borgerne i alle aspekter af deres liv, så bevidstheden om deres egen rolle som aktiv aktør i livet og samfundet højnes.

Vi tager ansvar i samvær og konflikter, og er bevidste om at ændring af egen adfærd kan være redskab til, at borgeren ændrer sin adfærd. Medarbejderen har således ansvaret for ikke at optrappe en konflikt.